onsdag den 24. oktober 2012

omrokeringer

Ja dette er så ikke så meget med håndarbejde for jeg har lige leget flyttemand.
Jeg begyndte at rive gulvtæpperne af her i stuerne - der var 3 lag så jeg frygtede lidt hvordan gulvene var nedenunder. Men hold da op jeg blev glædelig overrasket for hver gang der røg et stykke, så gulvet kom frem - de fineste bræddegulve var der under. Synd at gemme dem under nye tæpper så jeg købte et par små tæpper og lagde under sofaen og under spisebordet.



Nå men så måtte jeg have en stol der var god - herligt den kom så en eftermiddag og var klar til at sidde i i løbet af 10 min.



Nå min vaskemaskine har jeg danset lidt med i de sidste måneder men nu skulle det være og vores Punkt1 er en superbutik at handle i. Så mandag formiddag købte jeg maskinen og mandag middag kom de med den og satte den til - tak til dem for hurtig service.



Nu fik jeg så mulighed for at få hævet min bordplade i bryggerset og så kom der styr på roderiet i en bette krog :-)

mandag den 15. oktober 2012

Nye bøger

Ja så er der gået lidt tid igen her men i dette hus sker der ting og sager hele tiden som ingen er herre over og sådan er det bare og beboerne har vænnet sig til det :-)

Jeg har haft en lille tur til Århus en herlig tur med historisk rundvisning i den gamle by god mad og total forkælelse af mig selv :-)

Så fik jeg købt et par bøger derovre -
den ene er Socks a la carte - den er tredelt i siderne som de børnebøger man havde da jeg var barn - et pragtfuldt minde.



Den anden jeg købte til mig selv er en engelsk bog med en masse mønstre Knitting hedder den - den er helt fantastisk, jeg bliver aldrig færdig med at kigge i den :-)


















Ellers er der ikke sket så meget i mit liv - influenzaen har jo underdrejet huset her men nu er man på benene igen og klar til at gå i gang med alle projekterne.

Jo for resten jeg er gået i gang med en ny model sokker - en lang smal strimmel der skal snoes omkring benet og så skal der strikkes hæl og tå i til sidst. Når de er færdige kommer der en opskrift ind her :-)
Sådan ser strimlerne ud endnu de skal lige være 2½ m lange så fortsætter jeg - svært er det ikke at strikke (men lidt kedeligt)


















Hav nu en forunderlig mandag alle sammen :-)




fredag den 14. september 2012

Hjemme igen

Nå så er jeg hjemme igen fra Århus. Nogle dejlige dage havde jeg derovre nød det virkelig meget.

Men livet går jo ikke i stå selvom jeg er der og det resulterede i en masse tomater. Valgte at lave pure til fryseren af dem og herunder får I da både opskrift og billede.

2 løg i ikke for store tern, 6 - 8 fed hvidløg hakkede med kniv, 1 spsk olie kommes i en gryde og klarer. tilsæt lidt sukker salt og peber samt ca 1 kg tomater i små stykker. Lad det koge op og kad det simre ca ½ time til et er mørt.

Nu kan det blendes eller blot køle af og fykdes på poser .

fredag den 7. september 2012

lidt småting

Ja så blev det tid til at fejre en god vens længe ventede skilsmisse.

Han skal have skåneærmer :-)




Nå ja så fik jeg da lige strikket et par sokker til ham så han ikke får kolde fødder :-)














Så sammen med en billedkogebog og en lille kasse med dåsemad og pulver til at forbedre maden med så kan han vel klare sig lidt i starten af sit nye liv :-)

Hav nu en rigtig god dag :-)

 
 
 

mandag den 27. august 2012

det hele nu

Et par dage i den store by på kursus og man kommer hjem til en lille hjemmeavlet frokost -


Kurset var fantastisk og når man har sådan en buket med som denne fra en god ven der tror på en så er det da lidt nemmere at savne folk :-)



Når der ikke var aktivitet til fordel for uddannelsen ja så gik tiden med at nyde hinandens selskab og med strikkepindene.

Det blev da til et par sokker i str 45/46 i bomuld/uld og strikket fra tåen og op. Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om garnet er jo vant til de dejlige bløde elastiske uld typer. Men lad nu modtageren afgøre hvordan de er :-)





Frokosten var hjemmeavlede frilandstomater miniagurker og blå druer fra drivhuset :;-)




 
 




 Hav en fantastisk dag alle sammen  ;-)




fredag den 10. august 2012

hygge så det forslår

Lidt som i de unge dage skal denne weekend leves - jeg er på kursus som led i en diplomuddannelse og vi er kun 3 elever på den uddannelse i denne omgang så vi nyder det rigtigt.
Da jeg pakkede kuffert fik jeg lige plads til mit sjal hvilket jeg er glad for nu hvor vi har siddet det meste af eftermiddagen på en tagterrasse i det Københavnske :-)

Sjalet er en Noe opskrift der har været i et ugeblad engang og det har jeg så strikket større så det måler 1 x 2 m.

fredag den 3. august 2012

Nathalies bluse

Så er Nathalies bluse færdig og da moderen så den sagde hun "du sætter ikke blomster på den der den er bare så sød" - den er i uld - den tynde shetlandsuld fra www.ulstrupgarn.dk  Blusen er strikket i str 2 år, så lille Nathalie kan bruge den i længere tid.

Nå ja så har jeg jo været af sted med mit projekt igen og det var en hyggelig dag (patienterne kan ikke klare mere end et par timer) men det er altid hyggeligt at besøge afdelingerne og de søde mennesker der er ansat der. et par af ungerne skulle lige vise mig at de havde lært "vores sange" - de var dygtige men I får nu et link til den originale her - http://www.youtube.com/watch?v=wZTzjDSS964&feature=related  Som en lille pige sagde til mig " når Lene (dialysesygeplejerske) og dig ikke er her så synger jeg den bare 4 gange". Tror jeg vil sende en tak til den god Rasmus Seebach for at skrive så gode sange der lige går ind hos de kære unger. Men musikstilen der spilles på de forskellige stuer er sandelig alsidig men det giver en hyggelig stemning og det er jo lang tid den enkelte ligger der flere gange om ugen. Andre vælger at se tv, læse og nogle vælger at sove der er frit valg på alle hylder, så det er en glæde at kunne være med til at fylde hylderne med underholdning og goder op til de modige mennesker :-)