fredag den 25. maj 2012

sommerfarver

Ja jeg er begyndt at gå og lege lidt med hvilke farver jeg vil have det garn jeg skal lære at farve :-)
Jeg har taget et billede af et bed i haven og de farver vil jeg gerne have på noget af garnet så det kan minde mig om en hyggelig aften ved siden af bedet med hjemmerøgede sild på grillen.

onsdag den 23. maj 2012

garnfarvning

ja så har jeg endelig fået taget mig sammen til at lægge mit garn (indkøbt til farvning) i eddikevand for at fjerne spindolien fra det og nu hænger det til tørre i badeværelset på bøjler.
Jeg har 500 g af denne australske lammeuld tynd er den men meget lækker at mærke på. Jeg har en ide om at den skal farves i grøn/blå/lilla sådan lidt meleret - men lad os nu se intet er givet på forhånd.
Ud over dette har jeg 500 g af noget andet uld der også er købt til farvning og så har jeg 200 g grå og 100 g beige uld samt 600 g hvid bomuld. jeg glæder mig til jeg skal af sted og til at prøve og farve garn - måske det kan blive en ny lille hobby :-)



Rigtig god aften og pas godt på jer selv og hinanden :-)

tirsdag den 22. maj 2012

Monstersokker

Igår blev der strikket lidt på nogle sokker til en dreng - uh jeg har puslet længe med den ide og nu er jeg godt på vej. MEN 40 m på pindene er altså ikke meget at danne mønster over.
lyseblå  med sort dødningehoved det er da lidt uhyggeligt i str 26.

 


Ellers sker her ikke så meget er begyndt at gøre mit garn klar jeg skal have med opå kursus til farvning - glæder mig ret meget til det :-)

Nu kommer pinsen og jeg skal på Museum i Andelslandsbyen og kigge på nye ideer.

Skal I lige have et kig på hvalpen - 5 mdr stor og snotforkælet er hun den Tulleberg :-)

 

tirsdag den 15. maj 2012

Hæklede blomster

HMMM ja jeg har strikket rigtig meget igennem tiden og syet en masse patchwork, men det de rmed en hæklenål UHA.
Idag i den kreative klub jeg kommer i havde pigerne så bestemt at jeg skulle hækle blomster :-(
JAJA man tager vel en udfordring så jeg satte mig med både papir og kaffe og en nål og nogle rester garn. Lm Fm og stgm - uha når I nu ser billedet her ja så håber jeg i forstår når jeg her påstår jeg snart er udlært og vil hækle noget helt vildt :-)


For det ikke skal være løgn får I opskriften her:

Hækl 6 lm - dan ring.
Hækle 12 fam om ringen.
Hækl 3 lm spring 1 fm over og en fm i den næste.
Om hver bue hækles nu 1 fm, 3 stg, 1 fm.

Hæft enderne .

Rigtig god hæklefornøjelse :-)

torsdag den 10. maj 2012

Venindetur

Så har der været venindetur til Fyn - herligt 3 dage i det sydfynske på Thurø.
Det var måske den sidste venindetur i lang tid da jeg stadig venter på min operation, så det var bare om at nyde den !!!!!!!!
Vi ankom tirsdag omkring middag og var bare en tur inde i Svendborg og kigge på vinduer.
Onsdag var vi så i odense - det kulturelle indslag - I H.C.Andersens fodspor - en herlig tur der fører en godt og grundigt rundt i byen. Lidt indkøb i byen og i Rosengårdscentret samt i Tarupcentret, bare småting som lidt garn, pap og lidt dekorationsark man er jo nød til at have lidt :-)
I en boghandler (genbrugs) fandt jeg en lille stak håndarbejdsbøger af ældre dato (bare 8 stk) dem fik jeg for først en 100 krone da jeg så snakkede med han [og nok snakkede ørerne af ham] fik jeg dem ned på en flad 50'er. Nu skal de gennemtrævles og måske kommer der lidt derfra hvem ved.
Om aftenen sad vi og hyggede med snak og lidt småtteri - jeg fik lavet en kaloriefattig cupcake med chokoladefrosties :-)















Nå je så er der lige pralerierne her er de - de første danske jordbær :-)))))


Hav en rigtig god dag!!!!!

 

fredag den 4. maj 2012

Jeg har meldt mig til et garnfarvningskursus og har netop idag fået noget garn jeg har bestilt til det - nå det var slet ikke det jeg ville fortælle om.
Igår var det jo et fantastisk vejr som idag og det er bare med at nyde det.
Jeg har fået gjort lidt færdigt og syntes I skal se lidt billeder.
en kjole til Bamsen Kivi blev det til opskriften kommer senere :-) Men her i huset tager ting tid :-)


Sommer sommer og sol - - - - -  - -




Så er solen lidt aftagende og varmen er faldet lidt men det føles voldsomt :-(
Jeg har taget lidt havebilleder blot for at vise at det er der det hele gerne skulle sne de næste måneder :-)
På det ene syntes jeg faktisk I skal lægge mærke til alle de tomatplanter der skal plantes når gartneren kommer forbi :-) Ja grin bare men faktisk har jeg havemand på her, da jeg lever efter princippet "Gør hvad du er bedst til" Og jeg er nu bedst til de modne tomater og til den tid skal I nok få en masse opskrifter.
På mine terrasser skal alt mit garn gerne hænge til tørre når jeg begynder at farve alt det skønne hvide uld og bomuld der kommer ind ad døren i denne tid - glæder mig vildt til at komme igang med det også.

Hav en rigtig god fredag og nyd den med familie og venner :-)